Udgivet i Skriv en kommentar

Vask af uldstrik

Sådan vasker du dit håndstrik

 

 

 

 

 

 

 

 

Du har brugt krudt på at udvælge lige nøjagtig dét garn, og de farver, du vil strikke dit næste projekt i.

Du har investeret tid (og nogle gange også blod, sved, banderi og tårer) i at strikke et fantastisk projekt.

Pas derfor godt på dit uldstrik når du vasker det, så det kan give glæde i årevis.

 

Luft før vask

Langt hen ad vejen, er det rigeligt med en luftetur af dit uldstrik. Gerne i fugtigt vejr (ved solskin placeres det i skyggen). Læg det strikkede fladt på et tørrestativ eller et rent håndklæde, og lad det lufte udenfor.

 

Vask af uldstrik

Trænger dit uldstrik til en vasketur, er her nogle tommelfingerregler:

  • Vask dit uldstrik så nænsomt som muligt
  • Brug vand der er max 30 grader varmt
  • Vaskevand og skyllevand skal have samme temperatur, for at ulden ikke skal filte
  • Brug et vaskemiddel egnet til uld, eller en mild hårshampoo (uden balsam tilsat)
  • Vask kun uldstrikket i kort tid (5-10 minutter), uden at knuge, vride eller lignende
  • Løft strikket op ad vandet ved at holde hele strikket som en bunke i hænderne. Løfter du det fx kun i skuldrene, risikerer du at strikket trækker sig ud af facon
  • Strikket skylles i max 30 grader varmt vand (husk skyllevandet skal have samme temperatur som vaskevandet), igen uden at knuge, vride eller lignende
  • Gentag skylleprocessen til al sæbe er væk
  • Kram forsigtigt vandet ud af det våde uldstrik, og rul det ind i et rent håndklæde, for forsigtigt at trykke yderligere vand ud. Alternativt kan du centrifugere det våde strik i vaskemaskinen, men tjek eventuelt med en strikkeprøve først, for at være sikker på ulden ikke filter
  • Læg strikket på et nyt tørt håndklæde og læg det i facon, evt kan håndklæde og strik placeres liggende på et tørrestativ (vingerne på tørrestativet foldes ind først). Placer det ikke i direkte sollys
  • Lad ligge og tørre færdigt

Et voilà – du passer på dit strik med samme omhu som du strikkede det!

OBS! Bruger du Eucalan til din uldhåndvask, så slipper du for skylleprocessen. Eucalan skal nemlig ikke skylles ud!

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem